Perlen
Perlen i Nykøbing Mors er et værested med café, køkken, værksted, gårdhave og drivhus. De faciliteter bliver bragt i spil, når ensomme mennesker igennem fællesskab, aktiviteter og rådgivning forsøger at blive bedre til at skabe relationer til andre og kommer videre i livet. For nogle betyder det også, at de igen kan blive parate til et arbejdsliv, de ellers har haft det svært med.