På Lyngby Lokal St. har vi indrettet et suppekøkken i det gamle stationshus. Rummet er lille, men humøret højt. Her rummer vi alle, som har brug for en snak og en skål suppe, og vi har plads til alle, som giver plads til andre.
Der kommer mange forskellige mennesker i Suppekøkkenet, men især mange enten med udfordringer ift. hjemløshed, misbrug, ensomhed og/eller psykiske problemstillinger.
Kongens Lyngby Provsti står bag initiativet og økonomien. Kirkens Korshær står for organiseringen. Suppekøkkenet er på omkring 20 kvadratmeter med små hyggelige caféborde og med siddepladser til 18 gæster.